Italien

Hos Langåvin fører vi et bredt sortiment af vin fra hele Italien. Herunder præsenterer vi et lille udpluk af vore producenter.

 

GAJA Sorì Tildìn, Langhe Nebbiolo

Angelo GAJA regnes for en af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana.

Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog GAJA’s store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne GAJA’s vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: ”ingen over- og ingen ved siden af”, og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone.

Sori Tidlin er lavet på 95% Nebbiolo og 5% Barbera fra vinmarken Sori Tidlin (3,8 ha.) ved landsbyen Baresco, en mark som GAJA familien købte i 1934. Denne vinmark udgør sammen med Sori San Lorenzo, Costa Russi og Spress de fineste Crumarker for GAJA’s Langhe produktion. Marken er opkaldt efter den forhenværende ejers øgenavn ”Tidlin2. Ordet ”Sori” betyder ”sydvendt bakketop”.

Blandt GAJA’s Cru vine er det den, som bedst viser den balance, der kan være mellem kraft og fin esse i en Nebbiolo. I duften og smagen finder man røgende toner, krydderier, mørke kirsebær og cedertræ. Det er en vin, som på trods af sin delikate stil kan gemmes i 30-40 år i de exceptionelle årgange.

 

 

Caparzo Brunello di Montalcino “La Casa”

Caparzo ligger 4-5 km nordøst for den smukke by Montalcino på et sted, der oprindeligt hed Ca’Pazzo (”den skøres hus”). Produktionspotentialet var enormt på denne ejendom, som have produceret vin igennem århundreder, men som i løbet af 50’erne og 60’erne var blevet mere end forsømt. I slutningen af 1990’erne blev ejendommen købt af Elisabetta Gnudi Angelini, som både investerede en del af sin formue og helt klart også sin sjæl i Caparzo.

Mere end 40 års vindyrkning på ejendommen har givet teamet bag Caparzo stor erfaring med, hvilke kloner, druesorter og teknikker, der er de bedste for stedet. Den kalkholdige undergrund, som dominerer Caparzos ejendomme, giver koncentrerede vin med fin frugt og finesse.

Brunello ”La Casa” kommer fra en sydøstlig vendt parcel på 2 ha. fra en mark på i alt 6 ha., som ligger i en højde af 275 meter. La Casa er kendt for at producere utroligt intense og samtidig delikate vine pga. en meget særpræget jordbund af sandsten, skifer og hav fossiler.

Farven er dyb, mørk og varm rød. Duft og smag er intens og meget kompleks med nuancer af røde, solmodne frugter, krydderier, vanilje og engelsk lakrids. Generel holdbarhed: 20-30 år afhængig af årgang. Vinen bør åbnes og evt. iltes 1-2 timer inden servering.