Slideshow shadow

Vin

God vin kan være lig med dekadence, men dette er langt fra altid tilfældet. God vin kan også være både kvalitets- og prisbevidst, til hverdag og til fest. Hos os finder du et bredt sortiment, hvor begge ender af skalaen er repræsenteret.

Hos Langå Vin og Delikatesser præsenterer vi dig for en verden af god vin – lige fra de potente oversøiske af slagsen til de subtile og forfriskende hvide med et perlende bid og reminiscenser af sensommerens svale aftener på terrassen med duften af sommer i næsen.

Vi fører et bredt udvalg af rødvin, hvidvin, mousserende vin (herunder champagne), dessertvin og portvin fra producenter over hele verden; Frankrig, Italien, USA, Chile, Argentina, Sydafrika, Australien, New Zealand og Portugal. Vi har her på hjemmesiden valgt at præsentere et lille udpluk af vore producenter.

Hvis du har spørgsmål til specifikke producenter, er du meget velkommen til at ringe, skrive eller besøge os i butikken i Langå.

Vi glæder os til at betjene dig.