2015 er lavet på 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay fra Cru-markerne nær Verzy og Chouilly i Montagne.
Vinen har en flot gylden farve og små, vedvarende bobler. I duften er det Pinot Noir-karakteren, som dominerer, med klassiske toner af ribs, hindbær og fuglekirsebær, som de berømte vinmarker i Montagne-området er kendt for.
6 på lager
2015 var på flere måder en fremragende årgang i Champagne: Dels blev området optaget på UNESCOs berømte Verdensarvsliste, dels oplevede man de rette vejrbetingelser med hensyn til varme og regn, som gav vinene en perfekt balance mellem koncentration og friskhed. Sommeren var en af de varmeste og tørreste nogensinde, men heldigvis bragte slutningen af august rimelige regnmængder, som tilførte druerne syre, friskhed og bid. Opgaven for teamet var derefter at få alle detaljerne frem i denne fantastiske årgang.
2015 er lavet på 70% Pinot Noir og 30% Chardonnay fra Cru-markerne nær Verzy og Chouilly i Montagne. Efter den alkoholiske gæring gennemgik 24% af vinen en malolaktisk gæring, og derefter blev 34% af vinen modnet på træfade. 2. gæringen på flaske varede i 4 år.
Vinen har en flot gylden farve og små, vedvarende bobler. I duften er det Pinot Noir-karakteren, som dominerer, med klassiske toner af ribs, hindbær og fuglekirsebær, som de berømte vinmarker i Montagne-området er kendt for. Derefter følger Chardonnay-nuancer af abrikoser, hvide ferskner og hvid peber. I smagen har 2015 stor fylde og kødfuldhed, men også nerve og friskhed. I eftersmagen fanger man toner af bitter chokolade, ristet kaffe men også flotte toner af røde bær. Som altid har denne Brut Vintage en pragtfuld balance mellem friskhed, fasthed, fylde og mineralitet. Vinen hører til de kraftige champagner hos Roederer og kan derfor sagtens serveres både som aperitif og til fx lyst kød.
For os er vin og delikatesser en hjertesag, som udspringer af vores kærlighed til det gode liv. Kort sagt tror vi på, at god vin og gode råvarer giver livskvalitet og spreder glæde – hvad enten vi vil forkæle os selv eller dem vi holder af.
© 2025 Langå Vin & Delikatesser – Designet af Aveo web&marketing