Navn: Estate Sauvignon Blanc
Land: New Zealand
Indhold: 75 cl.
VOL: 13,0 %
Druesammensætning: 100% Sauvignon Blanc
Anbefales til: Asiatisk, fisk, pasta og skaldyr
Flasket: 2022
Vinen har en blank, lysgylden farve med grønt skær, og i duften finder man aromatiske nuancer af græs, stikkelsbær, lime, passionsfrugt og hvide, vilde blomster. I smagen kommer der nuancer af melon og tropiske frugter samt en mineralitet, som giver vinen en utrolig balance mellem tørhed og frugtrighed.
Navn: Estate Sauvignon Blanc
Land: New Zealand
Indhold: 75 cl.
VOL: 13,0 %
Druesammensætning: 100% Sauvignon Blanc
Anbefales til: Asiatisk, fisk, pasta og skaldyr
Flasket: 2022
Bag Misty Cove Wines finder man grundlæggeren Andrew Bailey og hans familie. Vingården ligger i Wairau Valley i Marlborough, mere præcist i Misty Cove (også kendt som Marlborough Sounds), som er et af de mest populære naturområder i New Zealand for vandring, lystfiskeri, svømning og lystsejlads. De mange solskinstimer og de kølige aftener og nætter betyder, at druerne modner langsomt og harmonisk, hvilket resulterer i aromatiske, frugtige og delikate vine – især når det gælder vine baseret på Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Men druer som Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Grüner Veltliner giver afgjort også gode resultater her.
Misty Cove Wines råder over 165 ha. vinmarker, og heraf bliver 70 ha. som ligger tættest ved vingården økologisk dyrket (certificeret af BioGroorganic NZ).
Misty Cove Wines laver fremragende vine, der med deres friske, rene, frugtige og harmoniske stil, tillige afspejler det høje kvalitetsniveau, som vinene fra New Zealand i dag kan byde på.
Marlborough, hvor bl.a. Wairau Valley ligger, er i dag helt klart New Zealands mest anerkendte vindistrikt. Dalen strækker sig langs Wairau River, som forsyner vinmarkerne med rigeligt vand i et ellers ret tørt område (under 300 mm. regn i vækstsæsonen). Undergrunden består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere samt ler og sand. Den store variation af jordtyper giver store forskelle i vinene, men generelt er betingelserne perfekte til vindyrkning.
Klimaet i Marlborough region hører til i den kølige ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen om sommeren på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end i Champagne i Frankrig. Frost om natten kan være et overvejende problem for vinbønderne, især om foråret, når de sarte skud udvikles og om efteråret, hvor planten (og især druerne) kan blive ødelagt. Heldigvis sikrer solen høje temperaturer i dagtimerne, og denne veksling er meget gunstig for modningen af druerne. Den sikrer meget aromatiske og delikate vine.
Druerne til denne Estate Sauvignon Blanc hentes i Wairau og Waihopai Valley, hvor undergrunden hovedsageligt består af småsten, ler og sand, som giver vine med en særlig elegant og mineralsk karakter, som man netop gerne vil finde i en Sauvignon Blanc fra Marlborough. Druerne er presset umiddelbart efter høsten som foregår om natten og i de tidlige morgentimer, og mosten er gæret på temperaturregulerede ståltanke. For at bevare vinens friskhed og druens aromatiske karakter er vinen kun lagret på ståltanke.
Vinen har en blank, lysgylden farve med grønt skær, og i duften finder man aromatiske nuancer af græs, stikkelsbær, lime, passionsfrugt og hvide, vilde blomster. I smagen kommer der nuancer af melon og tropiske frugter samt en mineralitet, som giver vinen en utrolig balance mellem tørhed og frugtrighed. Vinen slutter meget elegant og frisk. Server den til fisk, skaldyr, pasta, fjerkræ eller kalv. Prøv den også som aperitif eller til asparges.
For os er vin og delikatesser en hjertesag, som udspringer af vores kærlighed til det gode liv. Kort sagt tror vi på, at god vin og gode råvarer giver livskvalitet og spreder glæde – hvad enten vi vil forkæle os selv eller dem vi holder af.
© 2025 Langå Vin & Delikatesser – Designet af Aveo web&marketing